Dagskolen
Dagskolen er godkendt af Skive Kommune.
Dagskolen ligger ved Skive i Midtjylland.
Bustrup Hovedgaard er en gammel, flot herregård.
Skoledagen på Bustrup starter med, at vi spiser morgenmad.
Vi spiser også frokost på skolen.
Linjefag: Dagskolens praktiske linje.
Her kan de elever, som ikke har så meget mod på bøgerne komme til at bruge deres hænder, eventuelt forbundet med studier. Det er vores opgave er være med til de vedligeholdelsesopgaver, der er på Herregården. Vi laver tømrerarbejde, gartnerarbejde, malerarbejde og løser mange andre opgaver. Vi har også knallertværksted, hvor vi arbejder med motorer, skiller og samler dem og kører på de herlige maskiner, vi får lavet.
Linjefag: Kunst, musik og teater
Der er masser at være med til, når vi vil gennemføre årets teaterstykke. Eleverne er med til at male, dekorere og designe - og så spiller vi musik og synger i kor. Vi holder også åbent i Galleri Bustrup og får her kontakt med mange forskellige kunstnere og har også selv mulighed for at udstille vores malerier og skulpturer.
Linjefag: Natur og sport
Friluftslivet i naturen, overvindelse af dig selv og udvikling af din krop - naturoplevelser og sportsoplevelser sammen med nogle gode kammerater. Bustrup Naturpark udvikler sig hele tiden. Vi arrangerer lejrskole for gæster og gør naturparken til et god udflugtsmål. Vi har fem skønne rideheste på Dagskolen. 3 fuldblodsheste, 1 stor pony og en nordbakke. Her kan du ride og træne, du kan blive bedre og udvikle dig mes heste som en god hobby.
Vores pædagogiske metoder
Vi giver ansvar til eleverne, fordi vi anerkender dem og har tillid til dem. Vi fokuserer på alle de evner og ressourcer, eleverne hver især har. Vi fokuserer derfor også på at give eleverne succes.


