Pædagogik

Har du brug for mere information?

Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe jer videre.

En aktiv fritid styrker elevernes selvtillid og skaber et sundt miljø

Pigerne på Jupiter er optaget af mange aktiviteter. I hverdagen er der mulighed for at gå til l musikundervisning, dans, fitness, sportsklubber, ridning eller kørekort ude i byen. Vi har egne sportshaller på matriklerne hvor vi træner boksning, spiller bold og danser. Når pulsen skal lidt ned,0

går vi i krearummet med kunstmaling, smykkefremstilling mm.

Der er rig mulighed for cykle- og gåture. Hus 1 er f.eks. ca. 300 m fra stranden / Limfjorden.

Der er indkøb og madlavning samt spil og hygge – fælles og på værelserne. Der er dage hvor der laves lektier og værelset får en omgang oprydning og rengøring.

Nogle gange er der besøg af venner og kammerater på stedet eller ude i byen. Fritidsaktiviteter opholdssted og piger i fællesskab aftaler.

På Jupiter bliver der lavet en masse god mad, der bliver bagt kager, og så er Jupiters piger mestre i make up, neglelakering, dans osv.

Gode muligheder for kreative udfoldelser

Hvis du kan lide at spille og synge eller måske har lyst til at lære det, er der gode muligheder på Bustrup Hovedgård, hvor mange af pigerne går i skole. På Bustrup er der alle tiders musik– og teater sal og kreative medarbejdere som behersker både musik, teater og billedkunst. Mange af pigerne fra Jupiter bruger også denne mulighed.

Hvert år laver Bustrupstederne et fælles projekt: en stor teaterforestilling med mulighed for at udfoldelser på de skrå brædder som sanger eller skuespiller, men også bagved scenen, ved at sy kostumer, assistere med sminke osv.

Udfordringer som passer til netop dig

På Opholdsstedet Jupiter ved vi godt, at det er bedst, når der sker noget. Hvis der ikke var nogen, der skubbede på, ville nogle af os nok mest sidde ned med vores smartphone og ikke rigtig komme i gang med noget positivt.  Trænger du også til udfordringer er Opholdsstedet Jupiter helt sikkert et godt sted for dig.  Vi planlægger netop de udfordringer, der passer bedst til dig – ikke for meget – ikke for lidt. Kunst og kreativitet gavner personlig udvikling hos omsorgssvigtede.

Autentiske relationer og mentalisering går hånd i hånd.

Vi benytter os af flere metoder. Vi arbejder blandt andet med mentalisering som metode. Gennem aktiviteterne styrker vi autentiske relationer mellem unge og pædagoger og skaber et udviklende fællesskab.

Vi arbejder ud fra grundlæggende værdier om at skabe udvikling og danne grundlag for uddannelse for vores unge. Denne form for udvikling sker bedst i en atmosfære af netop autentiske relationer, oplevelser og lærdom.

Planlægning og pædagogisk udvikling

På medarbejdermøderne deler vi erfaringer, planlægger aktiviteter og diskuterer aktuelle problemstillinger i ungegruppen.

Kontaktpersonen og den unge er sammen om at lave pædagogiske planer ud fra den kommunale handleplan, så det er de unge selv, der har styringen på, hvilke mål de ønsker at opnå.

Flere gange om året er medarbejderne til inspirerende og udviklende pædagogiske dage og kurser.

Årets højdepunkter
Koncerter, teater og sport
Vinterkoncert

Vi har flere store højdepunkter i løbet af året. I februar er der “Vinterkoncert”, hvor vi sammen med mange andre unge og voksne hører musik, både klassisk og moderne musik. I de sidste år er koncerten blevet afholdt i Musikteatret i Holstebro.

Sommerteater

I løbet af foråret øver vi os på at spille teater og i maj spiller vi det til det, vi kalder Sommerteater i Juelsminde – en stort anlagt teatersammenkomst med deltagelse af mange børn, unge og voksne. Pigerne fra Jupiter er som oftest med til at instruere disse teaterstykker, som de sidste fem år har været musicals.

Sportsarrangement

I september har vi alle tiders store sports event, hvor vi dyster i alle sportsgrene fra at lægge billedlotteri på tid til fodbold og klatring og øksekast og meget, meget andet.

Efterårskoncert

I november afholdes et helt særligt arrangement hvor skoler og opholdssteder mødes til et dagsarrangement hvor de unge fra de forskellige steder fremfører en lille forestilling de selv har lavet materiale til, fx digte, rap, dans og billedkunst.

Fritidsaktiviteter
  • Kreativt værksted
  • Svømmehal i Holstebro/Skive
  • Fitness på Bustrup
At rejse er at leve, at opdage sig selv og den “anden”
Rejser der rykker

Rejserne skaber fællesskabsoplevelse mellem eleverne og lærerne. Rejseoplevelserne er så fine og verden bliver større. Den enkelte elev – og lærer – udvikler sig fra individualisme og lille forståelse og opmærksomhed til overvejelser og undren og nysgerrighed og fra spørgsmål til svar. Rejserne er fulde af udfordringer og fællesskabet bliver en herlig nødvendighed. At rejse er at leve, at opdage sig selv, den “anden” – og ikke mindst: fællesskabet.2014: St. Vincent i Caribien (3 ugers studierejse), Norge, Polen, Kroatien
2015: Indien (3 ugers studierejse)
2016: Marokko (3 ugers studierejse)
2017: Marokko (3 ugers studierejse). Spanien (sommerferie). Polen (efterårsferie).

Skiferie i december

I juleferien fra den 26. december til nytårsdag tager vi på skiferie. Det er en rigtig afholdt tradition som bringer det bedste frem i os allesammen. Op og ned. Op og ned. Hele dagen lang på pisterne – på ski, snowblades eller snowboard. Det bliver ikke bedre. Det er en fantastisk sund ferieaktivitet, og blandt de gamle elever langt mere populær end at holde nytår med druk og tømmermænd.

Sommerferie i juli

Opholdsstedet tager sydpå i to uger i juli måned. Vi har flere gange camperet på Costa Brava nord for Barcelona hvor vi har nydt det gode vejr og mange dejlige aktiviteter. Det er en meget afholdt tradition.

Kontakt os for at høre mere

Kontakt os