^{Vi arbejder med afsæt i følgende faglige tilgange: mentalisering, relationspædagogik, kognitiv -, anerkendende - og ressourceorienteret tilgang med et børnesyn hvor ligeværdighed, respekt og anerkendelse er gennemgående i vores grundlæggende forståelse og møde med børnene.}

”Ligeværdighed handler for os om, at barnets oplevelser er lige så værdifulde og troværdige som den voksnes. Der betyder ikke, at barnet har ret til at foretage sig alt/få sin vilje, men at det har ret til at mene, føle og ønske, som det gør”

Mentalisering
Vi arbejder med mentalisering som grundlæggende metode, hvilket kommer til udtryk i både tilgang og mødet med børnene, i miljøet og de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Mentalisering er en metode til at fastholde faglighed og værdighed i behandlingen og det pædagogiske arbejde med børnene.
Hovedinteressen i mentaliseringsbaseret pædagogik er det, der foregår i barnets indre verden og holdningen er, at al adfærd skyldes (og dermed kan forstås med afsæt i) barnets følelser, tanker og intentioner. I et mentaliserende miljø vil personalet således have fokus på mentale tilstande både hos sig selv og hos børnene –særligt i forbindelse med forklaring af adfærd. På Udsigten anvender vi mentalisering i det daglige pædagogiske arbejde, både i praksis med børnene og som metode til det analyserende arbejde, hvormed vi søger at opnå større indsigter og øget forståelse for børnenes mentale tilstande og adfærd.
En del af den mentaliserende praksis består endvidere i at arbejde henimod, at barnet opnår øget bevidsthed om dets egne mentale tilstande og samtidig lærer mere om de mentale tilstande, der er på spil hos den anden. At have god mentaliseringsevne nemlig afgørende for ens kompetencer til selv- og følelsesregulering.

Mange omsorgssvigtede har ikkeerfaringer med at føle sig forstået, fordi de er blevet svigtet ift. at den voksne bør være den ansvarsfulde og mentaliserende overfor barnet. Dette er af betydning for barnets tillid til andre fremadrettet. I sådanne tilfælde skal den anbragte først lære, at der er voksne, der vil dem noget godt – dette har betydning for det pædagogiske arbejde og den udvikling man i en opstartsperiode kan forvente, hvorfor personalet er opmærksomme herpå.

‍

Relationspædagogik
Med en relationspædagogisk tilgang forstår vi, at det er i relationerne med andre mennesker, at mennesket udvikles. Det er i relationerne at mennesket gør sig erfaringer i samspil med andre og deraf lærer både hensigtsmæssige samspilsmønstre samt opnår positive erfaringer med trygge, empatiske og ansvarsfulde voksne. Trygge og gode relationer er derfor at afgørende betydning for menneskets trivsel og udvikling. På mange måder kan det relations pædagogiske arbejde betragtes som grundstenen for at arbejde videre og udvikle på deanbragte børn og unge.

På Udsigten er fokus på at skabe trygge og stabile relationer til de anbragte, da dette ligeledes er af stor betydning for de unges oplevelse af tryghed i huset. Endvidere er den gode relation mellem anbragte og personale af betydning forarbejdet med den unges handleplans- samt delmål.

Anerkendende tilgang
Den anerkendende pædagogik handlerom at fokusere og skærpe opmærksomhed på at udvise anerkendelse og værdsættelse. Mennesket har brug for anerkendelse for at udvikle sig bedst muligt, hvorfor denne tilgang er særlig fordrende for det pædagogiske arbejde med at understøtte udvikling hos anbragte børn og unge.

På Udsigten arbejder vi med anerkendelse i pædagogisk praksis på følgende måde: Vi understøtter de unges oplevelse af at føle sig hørt, set og forstået. Dette kan i praksis bl.a. komme til udtryk, når vi i samtale hører en ung italesætte han/hendes oplevelse og/eller følelser i forbindelse hermed – så lytter vi og anerkender vedkommendes oplevelse og følelse. I mange sammenhænge vil vi også anvende spejling, således at den unge har mulighed for at spejle sig i den voksnes fortælling, derved vil ligeledes der følelse af at føle sig forstået, blive understøttet.
Når barnet oplever at føle sig set, hørt og forstået, vil barnet opleve en følelse af accept. At de accepteres for lige nøjagtigt dem, de er – dette skaber nemlig grundlag for udvikling.

Kognitiv tilgang

Den kognitive tilgang fokuserer på sammenhænge og den måde, hvorpå vores tanker, følelser, adfærd og kropslige fornemmelser er forbundet. Dvs. at den måde vi tænker på om en given hændelse, vil være bestemmende for den måde, som vi føler og handler på. Og samtidig vilden måde, vi handler på, influere på tanker og følelser. Således er det, ifølge den kognitive tilgang, muligt at ændre tidligere uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre ved at ændre på egne tanker og adfærd. Og i forlængelse heraf er det muligt at opbygge og udvikle mere hensigtsmæssige handlemønstre.

På Udsigten arbejder vi med den kognitive tilgang på forskellige niveauer. Dels anvendes tilgangen som del af den pædagogiske praksis, hvor personalet anvender deres viden om og kompetencer til at hjælpe de unge med at ændre på uhensigtsmæssige tanke- og/eller handlemønstre. Endvidere anvendes den kognitive tilgang som del af det faglige arbejde, der tager sig ud på bl.a. p-møder. Her anvendes tilgangen som del af det analyserende arbejde ift. at forstå barnets adfærd, tanker, følelser og kropsfornemmelser som forbundne og gensidigt influerende og i forlængelse heraf, gennem fælles refleksion, drøfte, hvorledes personalet i samarbejde med barnet kan ændre tidligere uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, således der kan opstå nye og hensigtsmæssige handlemønstre for barnet.

Ressourceorienteret tilgang

Med en ressourceorienteret tilgang er fokus på den enkeltes ressourcer og potentialer – man ønsker at se på muligheder fremfor begrænsninger i forhold til den unges udvikling. Ved at anvende en ressourcetænkning synliggøres den unges stærke sider, hvilket er vigtigt, når der arbejdes med den enkeltes handleplans- samt delmål.

På Udsigten arbejder vi, som en del af den ressourceorienteret tænkning, med fokus på at alle de unge besidder ressourcer, som kan bidrage til fællesskabet. En del af personalets opgave er således at synliggøre dette både for den enkelte unge og endvidere inddrage det som del af den pædagogiske praksis, således det også bliver synligt for de andre der tager del i fællesskabet.

Personalet har dermed fokus på at finde de eksisterende ressourcer og synliggøre disse. Samtidig huskes på, at det man giver opmærksomhed, får man mere af.

‍

‍

‍